Er du ofte stresset og anspændt, når du skal ud at flyve, og har du brug for ro og afslapning allerede i lufthavnen? Måske fordi du ikke bryder dig om at flyve, eller fordi du skal på ferie for at afstresse – og derfor er presset inden afrejse. I mange lufthavne finder du, netop for at give de rejsende mulighed for at slappe af, massagestole rundt omkring. Her komme et par gode grunde til, at disse stole er placeret netop her, samt hvorfor en massagestol er en helt genial opfindelse.
En massagestol nedsætter stressniveauet
En massagestol er helt overordnet et fantastisk redskab til at få et sundt helbred, og der er så utrolig mange fordele ved at sætte sig i en sådan stol. Blandt andet fordi mange massagestole har dokumenteret nedsættende effekt på kroppens produktion af stresshormonet, cortisol. Er du bange for den kommende flyrejse, kan du derfor med fordel sætte dig i en af lufthavnenes massagestole – det vil få dig til at slappe af og give dig en følelse af velvære, der måske kan hjælpe dig roligt gennem rejsen.
Godt for blodomløbet
Hvis du skal på en længere flyrejse, er det en god ide at rejse dig op undervejs, for at få blodomløbet i gang. Sætter du dig i en massagestol inden afrejse, hjælper du blodet godt på vej – ud over at løsne for muskler og led, stimulerer en massagestol nemlig blodgennemstrømningen i dine muskler. Det er derfor en god ide at slå dig ned i en massagestol inden afgang, så du virkelig får gang i blodcirkulationen, inden du skal ud på din rejse.
Lindrer spændinger
Er du nervøs for flyveturen, kan du hurtigt få spændinger i muskler og led, der gør ondt og gør kroppen øm. Med infrarød varme kan mange massagestole gøre bugt med disse spændinger, og stolen vil få din krop til at slappe af og sørge for, at netop ømheden i muskler og led mindskes. Du vil opleve en helt særlig form for velvære og din krop vil være tilpas afslappet inden den længere flyvetur, du skal ud på. Derudover er en lufthavn ofte et sted med meget aktivitet, og den kan for mange mennesker opleves enormt stressende at befinde sig i. Hvis du har brug for at afstresse inden afgang, er det derfor helt oplagt at slå sig ned i en massagestol – så føles det som om, du er taget på ferie, allerede inden du er taget af sted.